BellaUmbria.dk lejebetingelser
Bookning:
Aftale om lejemål gennem BellaUmbria er bindende når endelig bekræftelse er tilsendt lejeren i form af e-mail og der er betalt behørigt depositum efter gensidig aftale. Depositummet udgør en procentdel af lejlighedens pris, normalt mellem 15 og 30%.
Depositummet betales over netbank senest 5 bankdage efter modtagende betalingsoplysninger.
I tilfælde af udeblevet indbetaling af depositum efter 5. Bankdag er BellaUmbria ikke længere forpligtet til at opretholde lejemålet.
Det er i øvrigt altid hjemmesiden BellaUmbria.dk´s beskrevne aktuelle betingelser der er gældende ved bookning.
Pris og betaling:
Lejeprisen er til alle tider den aktuelle beskrevne på BellaUmbria’s hjemmeside. Det aftalte bekræftede restbeløb betales kontant ved ankomst til udlejeren eller dennes stedfortræder. I visse tilfælde kan restbeløbet efter aftale også betales over netbank.
I prisen er inkluderet de bekræftede ydelser som ejeren er forpligtet til at overholde. Ved ekstra ydelser, der ikke er aftalt eller bekræftet betales der direkte til udlejeren.
Ved afbrydelse af lejemål før tiden, refunderes der ikke noget af prisen med mindre det kan påvises, at udlejeren har skyld heri.
Ved reklamationer på feriestedet skal udlejer underrettes straks fejlen opdages og det påhviler herefter udlejeren at rette fejl og mangler hurtigst muligt.
Turistskatten betales helt separat kontant ved ankomst til feriestedet. Skatten udgør normalt mellem € 0,80 – 1,00 pr. nat pr. voksen, men kun i fem dage. Enkelte steder afhængig af kommunen er der IKKE turistskat.
Afbestillingsbetingelser:
Skriftlig afbestilling i form af mail rettes til BellaUmbria.dk hvorefter der forsøges genudlejning af lejligheden. Hvis det ikke lykkes at genudleje er BellaUmbria ikke forpligtet til at refundere depositummet, som må anses for tabt.
Ændringer af lejemålets periode er kun gældende ved skriftlig bekræftelse. Ændringer af anden art vedrørende lejemålet kan ske i samtykke mellem lejer og BellaUmbria.
I tilfælde af at BellaUmbria ikke er i stand til at give tilbudt lejlighed, er BellaUmbria forpligtet til at tilbyde anden lejlighed mindst af samme standard. Skulle lejeren ikke kunne acceptere det tilbudte skal BellaUmbria betale fuldt depositum samt eventuelt betalt restbeløb tilbage.
Ved Force Majeure tilfælde (jordskælv, landenedlukninger, epidemier mm.) er BellaUmbria.dk ikke forpligtet til at tilbagebetale depositummer.
Lejers pligter og ansvar:
Uansvarlig beskadigelse eller ødelæggelse af feriestedernes inventar eller ejendom skal erstattes kontant af lejer.
Lejligheden bør forlades i ryddelig og pæn stand klar til slutrengøring (D.v.s. tage opvask, skrald og alm. oprydning).
Der skal tages hensyn til andre gæster, husregler omkring benyttelse af pool, have og fællesområder.
Der henvises i øvrigt til de regler og beskrevne forhold der gør sig gældende på de enkelte feriesteder.
BellaUmbria.dk tager forbehold for fejl og ændringer på hjemmesiden.